Thisted Dagblad 23.11.2010
Berørt af hippie-englene
 BOGUDGIVELSE: Ny bog forsøger at indkredse historien om lejren 1970 og de følgende 40 års samliv med de lokale

Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk

LANGVAD: " Jeg ved da godt, at uden ungdomsoprøret i 60' erne havde vi ikke haft så sjovt et samfund, som vi har i dag." Sagt af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ( V) i 2004 -bemærkelsesværdigt naturligvis, fordi netop han må anses for at være den politiker, der har gjort mest for at gøre op med, hvad der kan kaldes overlevede værdier, traditioner, kulturer og samværsformer fra tid og sildefødninger af datidens store tidehverv. Ingen, der har levet i eftertiden, kan vist hævde, at de ikke på den ene eller den anden måde er berørt af " hippie-englene" fra 1967.

I en ny bog, " Thylejren", som Museet for Thy og Vester Hanherred samt forlaget Knakken udgiver ved en sammenkomst på Frøstrup Kro fredag eftermiddag, forsøger de fem forfattere at indkredse ikke bare 1970-lejren, men også den tid, der fulgte frem til 40 års jubilæet i sommer. Det er etnograf Mie Buus, Thisted, journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen, Jægersborg, historiker og leder af Lokalhistorisk Arkiv Orla Poulsen, Thisted, journalist og lokalhistoriker Flemming Skipper, Thisted, og endelig museumspædagog Svend Sørensen, Skovsted.
I forordet konkluderer museumsleder Jytte Nielsen og Orla Poulsen, at " der er brug for Thylejren. Den er det fristed, som et stærkt reguleret samfund har behov for. Her gives muligheder for en alternativ livsførelse, som lejrens beboere altid har måttet kæmpe for. Og kampen for eksistens synes aldrig at ophøre for Thylejren.

Mens denne bog skrives, føres en kamp mod det nationale testcenter for vindenergi i Østerild. På den anden side ligger Thylejren i et land, der til syvende og sidst har afstået fra at fjerne den med voldelige midler. Myndighederne har i mange år bekæmpet en permanent bosættelse, men det danske folkestyre har også vist fleksibilitet ved i 1995 at vedtage en lov, der legaliserer Thylejren." Det var dog en lang kamp, fra en landsretsdom 1977 fastslog, at en række bygninger i lejren med henvisning til by-og landzoneloven skulle fjernes, og så frem til 2. juni 1995, hvor et flertal i Folketinget vedtog den særlov med nummeret 410 om anvendelse af Frøstruplejren.
Særloven bemyndigede miljøministeren til at tillade, at ejendommen kan anvendes som helårslejrplads for indtil 75 voksne faste beboere samt deres børn, og at der kan afvikles sommerlejre.
Dermed var landzoneloven og byggeloven sat ud af kraft for denne ene ejendoms vedkommende.
Men det var efter en række episoder som den, der indtraf i februar 1989. Et flertal på otte i Hanstholm Kommunalbestyrelse vedtog at stoppe alle udbetalinger af sociale ydelser til lejrens beboere.
Derfor måtte Socialministeriet sende medarbejdere fra København, så de kunne åbne et midlertidigt socialkontor på Frøstrup Kro for at sikre de lovmæssige udbetalinger til lejrens beboere.
I mellemtiden pålagde Tilsynsrådet for Viborg Amt så kommunalbestyrelsens flertal at følge loven eller betale dagbøder.

Alt dette kunne ingen forudse 4. juli 1970, hvor et særtog fra Københavns Hovedbanegård ankom til Thisted Station, fyldt med hippier på vej til den første danske Woodstock-festival. Ifølge dagbladet Aktuelts reporter på stedet har de unge været forberedt på det værste, men så langt havde de alligevel ikke troet, at der var til Thisted. " Og blev der ikke kørt meget langsomt det sidste stykke -på Thybanen? Det tog jo en evighed, dét tog!" En ny tid var begyndt, Verden var kommet til Thy -eller rettere Hannæs, Vester Hanherred, som de lokale påpegede, men dog ganske tæt på sogneskellet mellem Tømmerby og Østerild.
Sommeren igennem gik det jo da nogenlunde mellem lejrdeltagerne og thyboerne, men efterhånden strammede det til. Og så kom det endelige brud, da 15 aktivister fra lejren natten til mandag 31. august besatte Hjardemål Kirke. Også den historie er naturligvis med i den nye bog -i øvrigt i flere forskellige udgaver, alt efter hvilken kilde der citeres fra. Men sådan er det jo med fortalt historie.

" Thylejren" er ikke kun en bog til gamle -eller unge -hippier eller lokalhistorisk interesserede. Bogen gengiver -med sine 150 rigt illustrerede sider for første gang nogen sinde i det omfang -et stykke danmarkshistorie. Både de 40 år og så Thylejren 1970 -inklusive kirkebesættelsen.
Det var den mest omtalte begivenhed i Danmark det år, både i danske og udenlandske medier.

Denne første lejr kommer igen i fokus næste år, når første bind af Peter Øvig Knudsens bog " Hippie" udkommer. Den kommer med sine 900-1000 sider " kun" til at handle om Thylejren 1970 og de tre forudgående års forudsætning for denne.

I øvrigt fortæller " Thylejren" også om andre lokale begivenheder i 1970 og årene lige efter, herunder etableringen af Nordenfjords Højskole i Gærup, besættelsen af et værelse i Amtsgården i Skovgade og senere af Toldboden, rockkoncerter i Kino, Thy Bogcafé, Thy Rock, børneteatergruppen Tumult og den kommunalpolitiske Thylisten. Og om Preben Maegaard, der kom op for at etablere Thylejren, men løb sur i det og i stedet kastede sig over den vedvarende energi.