Thisted Dagblad 23.11.2010
|
|
LANGVAD: " Jeg ved da godt, at uden ungdomsoprøret i 60' erne havde vi ikke haft så sjovt et samfund, som vi har i dag." Sagt af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ( V) i 2004 -bemærkelsesværdigt naturligvis, fordi netop han må anses for at være den politiker, der har gjort mest for at gøre op med, hvad der kan kaldes overlevede værdier, traditioner, kulturer og samværsformer fra tid og sildefødninger af datidens store tidehverv. Ingen, der har levet i eftertiden, kan vist hævde, at de ikke på den ene eller den anden måde er berørt af " hippie-englene" fra 1967. I en ny bog, " Thylejren", som Museet
for Thy og Vester Hanherred samt forlaget Knakken udgiver ved en
sammenkomst på Frøstrup Kro fredag eftermiddag, forsøger de fem
forfattere at indkredse ikke bare 1970-lejren, men også den tid, der
fulgte frem til 40 års jubilæet i sommer. Det er etnograf Mie Buus,
Thisted, journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen, Jægersborg,
historiker og leder af Lokalhistorisk Arkiv Orla Poulsen, Thisted,
journalist og lokalhistoriker Flemming Skipper, Thisted, og endelig
museumspædagog Svend Sørensen, Skovsted. Mens denne bog skrives, føres en kamp
mod det nationale testcenter for vindenergi i Østerild. På den anden
side ligger Thylejren i et land, der til syvende og sidst har afstået
fra at fjerne den med voldelige midler. Myndighederne har i mange år
bekæmpet en permanent bosættelse, men det danske folkestyre har også
vist fleksibilitet ved i 1995 at vedtage en lov, der legaliserer
Thylejren." Det var dog en lang kamp, fra en landsretsdom 1977 fastslog,
at en række bygninger i lejren med henvisning til by-og landzoneloven
skulle fjernes, og så frem til 2. juni 1995, hvor et flertal i
Folketinget vedtog den særlov med nummeret 410 om anvendelse af
Frøstruplejren. Alt dette kunne ingen forudse 4. juli
1970, hvor et særtog fra Københavns Hovedbanegård ankom til Thisted
Station, fyldt med hippier på vej til den første danske
Woodstock-festival. Ifølge dagbladet Aktuelts reporter på stedet har de
unge været forberedt på det værste, men så langt havde de alligevel ikke
troet, at der var til Thisted. " Og blev der ikke kørt meget langsomt
det sidste stykke -på Thybanen? Det tog jo en evighed, dét tog!" En ny
tid var begyndt, Verden var kommet til Thy -eller rettere Hannæs, Vester
Hanherred, som de lokale påpegede, men dog ganske tæt på sogneskellet
mellem Tømmerby og Østerild. " Thylejren" er ikke kun en bog til
gamle -eller unge -hippier eller lokalhistorisk interesserede. Bogen
gengiver -med sine 150 rigt illustrerede sider for første gang nogen
sinde i det omfang -et stykke danmarkshistorie. Både de 40 år og så
Thylejren 1970 -inklusive kirkebesættelsen. Denne første lejr kommer igen i fokus næste år, når første bind af Peter Øvig Knudsens bog " Hippie" udkommer. Den kommer med sine 900-1000 sider " kun" til at handle om Thylejren 1970 og de tre forudgående års forudsætning for denne. I øvrigt fortæller " Thylejren" også om andre lokale begivenheder i 1970 og årene lige efter, herunder etableringen af Nordenfjords Højskole i Gærup, besættelsen af et værelse i Amtsgården i Skovgade og senere af Toldboden, rockkoncerter i Kino, Thy Bogcafé, Thy Rock, børneteatergruppen Tumult og den kommunalpolitiske Thylisten. Og om Preben Maegaard, der kom op for at etablere Thylejren, men løb sur i det og i stedet kastede sig over den vedvarende energi.
|
|