vignet17
tilbage
Som i alle andre sogne fødes der i Nors-Tved et antal såkaldt 'uægte børn': børn født udenfor ægteskab. I den periode, som dette projekt omfatter, fra 1675 - 1814, drejer det sig om 144 børn ud af 2451 fødte børn i de to sogne. I gennemsnit 5,9% uægte fødte børn.

Vi befinder os på en tid, hvor såvel stat som kirke fordømmer børnefødsler udenfor ægteskab, og hvor love og forordninger forsøger at begrænse de illegitime fødsler. Det sker ikke mindst med Danske Lov i 1683, der simpelthen kriminaliserer børnefødsler udenfor ægteskab. I Danske lov 6-13-1 siges det:

'Hvo nogen Qvindis-Person beligger, bøde til sit Herskab fireog tyve Lod Sølv, og Qvind-folket tolv Lod Sølv, og stande begge aabenbare Skrifte. Have de ikke Middel til Bøderne, da straffis de efter deris Formue og med Fængsel paa Kroppene; Men dersom de egte hver andre, da betale hand til Bøder half femte Lod Sølv og hun half saa meget, og være frj for Skriftemaal.'
På nudansk: Ikke-ægteskabeligt sexuelt samkvem bødes for mandens vedkommende med 12 Rigsdaler (dss. 24 lod sølv, en meget stor bøde på ca. en årsløn) og for kvindens vedkommende med 6 Rigsdaler, og begge skal stå åbenbart skrifte. Hvis de ikke kan betale, straffes de efter deres betalingsevne og med fængsel; men hvis de ingår ægteskab med hinanden , skal han betale 4½ lod sølv og hun det halve, og da befries de for at stå skrifte.

Der er altså tale om en meget markant indsats fra såvel den enevældige kongemagt som fra den gejstlige magt for at begrænse illegitime fødsler. Alligevel fødes der et betragteligt antal 'uægte' børn, men et antal, der over tid ændrer sig påfaldende. Udsvingene i antallet af uægte fødsler kan ses i den grafiske opstilling herunder, hvorfra man kan klikke sig ind på hver enkelt af disse børnefødslers notat i kirkebogen.


Grafisk oversigt De store udsving i antallet af  uægte børn Notaterne om åbenbart skrifte Udlagt barnefader en soldat Den løse og vellystige enke Historien om Karen Olsdatter






















Grafisk oversigt over de uægte børn i Nors og Tved


---------------------------Anders Nielsen Lyngbyes præsteperiode--------------------------- --------------------Johan Torsongs præsteperiode-------------------- Conrad Hildebrandts præsteperiode -------------------------Hans Chr. Begtrups præsteperiode------------------------- --------------------Bent Nielsen Curtz' præsteperiode-------------------- --------------------Anders Eriksen Hvass' præsteperiode-------------------- -----K.K.Høyer-----
uægte af alle fødte (371): 9,9% uægte af alle fødte (358): 7,3% uægte af alle fødte (195): 4,6% uægte af alle fødte (414): 2,4% uægte af alle fødte (451): 3,5% uægte af alle fødte (544): 5% uægte af alle fødte (118): 13,5%
  Uægte barns fødsel
Uægte barns fødsel, hvor kirkebogsnotatet også omfatter et åbenbart skrifte ¤ markerer, at den udlagte barnefader er soldat/rytter  Numrene i koordinatsystemet refererer til kirkebogsnumrene
     A1701 E4653
A294       A1687 A1700
¤
F5650
¤
F5694
A288 A1600 A1631 A463 A1676 A527 A1699 A1737 A1820
¤
E4301 E4525 F5645 E4629 F5688 F5693
A1568 A287 A312 A331 A355 A364 A1621 A384 A411
¤ 
A459 A495 A520
¤
A1693 A1698 A1712 A619
¤
A1793
¤
A1816
¤
A793 B2866 B3070
B2728
¤
C3630 C3643 C3707 C3763
¤
F5449 E4297 E4522 F5612 F5637 E4593
¤
F5998 E4628
¤
F5684 F5692
.....  ..... A242 ..... ..... A268  A23 A286 ..... A308 A314 A330 A354 A359 A1619 A382  A390  A406
¤
A419  A434 A1654 A446 A458 ..... A488 ..... A512 A517 A529 A546  A554 A565
¤
A1720 ..... A597 ..... A618 ..... ..... ..... A656
¤
A1765 ..... A693 ..... ..... A724 A1797
¤
A1806 A764
¤
A1817 A790
¤
..... ..... ..... ..... A1846 ..... A1855 ..... ..... ..... ..... ..... ..... B2220 B2249 ..... ..... B2895 B2916
¤
..... ..... ..... ..... ..... B3005 ..... ..... B2568 B2607 ..... B2664 ..... D4137 ..... C3627 ..... ..... ..... D4140 D4142
¤
..... C3631 D4144
¤
..... C3640 D4145 ..... C3679 C3692 C3703
¤
..... C3739
¤
..... C3760 E4158 F5434 E4182 E4188 F5453 F5460 E4224 ..... F5474 E4272 ..... E4289 E4307 ..... ..... F5510 E4372
..... F5537 ..... E4455 F5571 ..... E4488 E4520 E4541 ..... E4567 E4591 E4605 F5672 E4625
¤
E4642 F5691
¤
1675 1680
1685 1690 1695 1700 1705 1710 1715 1720 1725 1730 1735 1740 1745 1750 1755 1760 1765 1770 1775 1780 1785 1790 1795 1800 1805 1810 1815

pilop pilop pilop
'Danske Lov' indføres Kravet om 'åbenbart skrifte' for begået lejermål ophæves, men bødekravet bibeholdes. Lejermåls-bøderne ophæves
tilbage




De store udsving i antallet af uægte børn
vignet12

Som det kan ses, er der i periodens begyndelse fra 1675, hen over Anders Nielsen Lyngbyes præsteperiode og nogle få år ind i Johan Torsongs præsteperiode et stort antal illegitime fødsler; i Lyngbyes tid næsten 10%. Herefter falder antallet drastisk og når under de næste præster helt ned på kun 2,4%, i Hans Chr. Begtrups periode, hvorefter en svag stigning sker, indtil antallet igen stiger markant omkring år 1800.
Den markante stigning fortsætter ud over dette projekts åremål, og er af historikere blevet søgt tolket på flere forskellige måder. Derimod er der ikke i forbindelse med dette projekt fundet litteratur, der beskæftiger sig med faldet af illegitime fødsler, som det så tydeligt viser sig her i Nors-Tved omkring 1710. Der skal ikke her gøres forsøg på at forklare dette fald, som strækker sig nogenlunde uændret fra omkring 1710 og til århundredskiftet, men blot skal det påpeges, at netop i denne periode finder vi pietismen gøre sig gældende i mange nordvestjyske sogne. Stærkest  mellem 1740 og 1760. Der er dog ingen litterære kilder, der beskæftiger sig specifikt med pietismen i Nors-Tved, men Begtrups udgivelser, og hans personlige relationer til biskop Broder Brorson og andre, efterlader ikke megen tvivl om, at han var pietist. Kan man forestille sig en kristen-moralsk påvirkning så stærk, at den har kunnet dæmpe den sexuelle førægteskabelige aktivitet til det niveau som grafikken viser?

tilbage







Notaterne om åbenbart skrifte
vignet12

Som nævnt påbød Danske Lov, at uægteskabelige sexuelle forhold skulle resultere i dels store, såkaldte lejermålsbøder dels i et åbenbart skrifte. Bødeforlæggene findes kun omtalt i kirkebøgerne ganske få gange, sikkert fordi bødeinddrivelsen ikke var et kirkeligt anliggende, men flere gange er det nævnt, at en person eller et par har stået åbenbart skrifte. Et sådant skriftemål fandt sted ved en kirkelig handling, hvor den pådømte i al offentlighed måtte åbenbare og sone sin begåede brøde. I sin grundtanke for at den skyldige kunne genoptages i den kristne menighed, men utvivlsomt med en betragtelig vanære til følge.
Selv om en forordning i 1735 påbød, at både præster og embedsmænd skulle sikre, at det åbenbare skrifte blev effektueret, når loven båbød det, så siges det ingen steder, at præsterne skulle notere de åbenbare skriftemål i kirkebøgerne, men notaterne findes alligevel mange steder. Dog langfra alle de steder, man kunne forvente det. I nærværende projekt er der i de 86 notater, man finder om uægte fødte børn indtil 1767, hvor kravet om åbenbart skrifte faldt bort, kun 13 kirkebogsnotater, der omfatter  et åbenbart skrifte. De manglende kan skyldes bestemmelsen om, at hvis det skyldige par indgik ægteskab, så bortfaldt kravet om åbenbart skrifte. Sådanne indgåede ægteskaber findes i dette kirkebogsmateriale kun beskrevet i fem tilfælde. Der 'mangler' altså 68 notater om åbenbart skrifte. Er skriftemålene mon sket uden noget notat? Har præsterne set gennem fingre med det vanærende åbne skriftemål? Notaterne omfattende de åbenbare skriftemål er i den grafiske opstilling markeret med orange farve.

tilbage





Udlagt barnefader en soldat
vignet12

I 25 af de 144 notater, dvs. i 17,4% af alle de uægte fødsler er en soldat eller en rytter udlagt som barnefader. De pågældende notater er i grafikken markeret med en  ¤ . Antallet synes umiddelbart så stort, at en forklaring må ligge bag. En af disse kan være, at en udlagt barnefader, beskrevet som eksempelvis 'een Rytter af Sønden ...', sådan som det lyder i notat nr. 3703, meget vel kan være barnemoderens måde at skjule den rette barnefader på. En sådan rytter kunne jo være hvemsomhelst og i særdeleshed umulig at finde. Den type af udlagte og måske skjulte barnefædre ses imidlertid kun i et par tilfælde i materialet. En anden årsag til de mange soldaterfædre finder man måske i det forhold, at soldater ved det første tilfælde af lejermål var fritaget for såvel bødestraf som for at skulle stå åbenbart skrifte, en lovbestemmelse, som af soldaterne vel kun kunne tolkes som en ret til større promiskuitet end resten af befolkningen.

tilbage







Den Løse og Vellystige Enke
vignet12

At de illegitime fødsler har vakt moralsk forargelse hos præsterne ser vi tydeligt i mange kirkebogsnotater, et forhold, der kommer stærkere og stærkere til udtryk hen over århundredet. Første gang i 1682, hvor Anders Lyngbye i både notat nr. 294 og 295 sammen med tre gange 'NB' må notere, at 'ung Maren Snedicher' nu er 'anden gang besoffuet'. Og sidste gang i 1814, hvor man næsten kan høre Knud Kristian Høyer sukke, da han i notat nr. 5693 må skrive 'atter et uægte Pigebarn...'  . Imellem disse to yderpunkter er der flere eksempler på præsternes slet skjulte forargelse, ikke mindst over uægteskabelige fødsler i de lidet attråværdige, nederste sociale lag i landsbyen. Se således hvordan Johan Torsong i 1721 har 'Døbt Een fattig Qvindes Barn som om Aftenen kl fem Kom og laante Huus udi Hyldgaard...', notat nr. 724, og se  hvordan Bent Curtz i 1766 udtaler sig om 'dend Løse og Vellystige Encke, Else Pedersdtt' - notat nr. 4142.
Der kan ikke være tvivl om, at mange af de 144 notater om uægte børn dækker over personlige og familiemæssige tragedier, hvis omfang det er umuligt at afdække med de trods alt begrænsede oplysninger, som et kirkebogsnotat kan give. Men enkelte steder giver notaterne anledning til fundering over, hvad der egentlig er foregået ud over de få, sparsomme hændelser, som notaterne beskriver: Et eksempel herpå er...








Historien om Karen Olsdatter
vignet12

... som vi møder første gang i Nors den 19. februar 1808. Vi ved ikke, hvor hun kommer fra, hvor hun opholder sig, hvad hun laver, skønt det mest nærliggende jo er, at hun er tjenestepige på en gård et sted i Nors. Vi ved heller ikke hvor gammel hun er, ud over at hun er i den fødedygtige alder, som notat nr. 4567 fortæller.

Allerede her ved notatet for hjemmedåben - dåbens konfirmering i kirken følger senere - kan man fundere over, hvorfor barnet kommer til at hedde Christian Lassen, for barnefaderen var jo Michel Nielsen fra Hjardemål. Egentlig burde den nyfødte søn kaldes Christian Michelsen, eller, da moderen Karen øjensynligt ikke vil eller kan gifte sig med barnefaderen, da opkaldes efter hendes egen far, der hedder Ole eller Oluf. Men sønnen kommer altså til at hedde Christian Lassen, hvilket også kommer til at fremgå af notat nr 4571 en måned senere.


Næste gang vi hører om Christan Lassen er  den 3. august. Han er da knap et halvt år gammel, dør og begraves, som det ses af notat nr. 5323.


Et år og 2 måneder senere, den 8. oktober 1809, er der igen et notat i kirkebogen om Karen Olsdatter - notat nr. 4593 - .


En datter, Ane Kirstine, får hun denne gang. Og igen et uægte barn. Hun angiver som barnefader, som det kan ses, 'en karl ved navn Povel som skal være i Kongens Tjeneste', hvilket vil sige, at det kan være hvem som helst. Det kunne i og for sig godt være samme person, som var far til den nu døde lille søn Christian Lassen, men om det forholder sig sådan, ved vi jo ikke. Derimod ved vi nu, at Karen Olsdatter er i tjeneste hos Willads Kong i Hinding. Om hun også var det, da hun fik sit første uægte barn, det ved vi ikke, men det er vel ikke usandsynligt.
Fire måneder efter fødselen og hjemmedåben bliver Ane Kirstines dåb konfirmeret, og vi bemærker, at en af fadderne er genganger fra det første barns dåb, nemlig Anders Skomager. En anden er Mette Hørsted fra Vixø. Læg mærke til hende, vi kommer til at høre mere om Vixø.


11 måneder efter at Karen Olsdatter har født sit andet uægte barn, er der igen et kirkebogsnotat, notat nr. 4605.


'Dette er 3. gang at denne Qvinde har født uden Ægteskab', må pastor Høyer med forargelse notere i kirkebogen. Han har ikke tidligere være ude for lignende usædelighed. Som far til barnet, datteren Kirsten Marie, blev udlagt Niels Kristian Stefansøn, der var ugift gårdmand i Vorring. Lyder navnet bekendt, så er det sikkert fordi en 'Niels Stefensen af Vorring' var fadder til Karen Olsdatters andet barn. Er de to personer mon identiske?


Som Karen Olsdatters første barn, så dør også dette som spæd, som notat nr. 5340 kortfattet fortæller .


Notat nr. 4625 fortæller om 'oftbemeldte Karen Olsdatter i Hinding hos Willads Konge'.


'oftbemeldte' skriver pastor Høyer. Er forargelsen mon blevet erstattet af opgivenhed og hovedrysten? Sikkert. Og hvordan har Karen Olsdatters omdømme mon været i Hinding? Har hun været anset for at være løsagtig - et offentlig quindemenneske?
Eller har hun været en tumpe, en særling? En ubegavet stakkel, som er blevet sexuelt udnyttet af skruppelløse mænd? ..denne gang en dragon.


Karen Olsdatter må endnu en gang må tåle, at børnedødeligheden blandt de uægte-fødte børn var langt større end blandt de ægte-fødte. Se notat nr. 5355.


Hvor utroligt det end lyder: halvandet år senere, sankthansaftensdag 1813, gentager historien sig: notat nr. 4642


...barnefaderen er denne gang 'en Normand, som skal have mødt hende paa Vejen til Vixøe – hvis Navn icke vides'.
Måske har Karen Olsdatter vitterligt været på vej til Vixø ni måneder før sin nu højsommerlige fødsel. Fra Vixø var jo en af fadderne til hendes eneste overlevende barn kommet. Det har i givet fald været i september måned 1812, at Karen på vejen til Vixø har mødt en nordmand, som hun frivilligt har indladt sig med eller som har udnyttet hende, hvilket er resulteret i hendes femte uægte barn, der ved hjemmedåben kaldes Vibeke,...


...som dør kun 18 dage senere. Se notat nr. 5381.


Fem gange begået lejermål på seks år. Fem uægte børn. Fire af dem døde kort efter fødselen. Karen Olsdatter er heldig, at hun lever i 1800-tallet, hvor afkriminaliseringen af forholdene omkring de illegitime børn er i fuld gang. Alligevel må hendes situation have været yderst problematisk. Selv om det ser ud til, at hun har et fast tilholdssted hos Willads Konge i Hinding, må hun i det snævre landsbysamfund have været socialt stigmatiseret. Fem gange lejermål er langt over den grænse, for hvilken Danske Lov et halvt århundrede tidligere '...uden al Naade' ville have dømt hende 'til Kagen', og det er det absolut største antal i kirkebøgerne i Nors og Tved. Så hvordan har Karen Olsdatters livssituation set ud? Måske tålelig så længe det var muligt at opholde sig hos Willads Konge, men på længere sigt givetvis katastrofal. Udelukkelse af det sociale fællesskab, sult, tiggeri og elendighed har været det sandsynligste resultat af hendes usædelige levnet.


Men så dukker endnu et notat op i kirkebogen. Fra december 1814. Karen Olsdatter er da stadigvæk hos Willads Konge i Hinding. Den femårige datter Ane Kirstine ved vi intet om.
Da får pastor Høyer tirsdag den 25. oktober besøg i præstegården. Se notat nr. 4943.


En lykkelig udgang på en ellers ulykkelig skæbne?
Læg i al fald mærke til navnet på brudgommen: Mikkel Nielsen fra Hjardemål. Ham har vi mødt før i denne gennemgang af Karen Olsdatters omfattende uægteskabelige børnefødsler. Se igen notat nr. 4567 - det allerførste.
vignet23

tilbage