vignet15
En kirkebogsgåde
tilbage

Adskillige steder rundt om i kirkebøgerne findes der regnestykker og skriblerier, hvis tilstedeværelse ikke umiddelbart kan forklares.
Det måske mærkeligste eksempel på et sådant uforklarligt fænomen - så mærkeligt, at det kan beskrives som en regulær gåde - finder man i Tved kirkebog på en side, der går forud for titelbladet på et nyt kirkebogsafsnit, som indleder Blandede notater fra Tved 1736 - 1751.
Da siden er forsynet med såvel retvendt som modsatvendt skrift vises den herunder i to modsatvendte udgaver:

b63a b63b


Og herunder er siden forsynet med en påskrift, der viser, hvad der er skrevet:
a6aa m tekst b63b m tekst

Og hvad betyder så det?
Ja, den første tekst, som findes øverst på den retvendte side er ganske givet et helt almindeligt men mangelfuldt kirkebogsnotat, der sikkert fortæller, at Peder Schælsgaards barn, hvis navn er forsvundet eller ikke skrevet, er blevet døbt og at fadderne ('Patris') har været Anders og Niels Schielsgaard, Niels Søe, Niels Drachsbechs hustru og Marie Kirstine. Mærkværdigvis findes det samme, nu fuldstændige, dåbsnotat 28 dobbelt-sider længere fremme i kirkebogen, på opslaget for døbte børn i Tved den 16. oktober 1757. Notat nr. 3101. Vi får her at vide, at det døbte barn er en pige med navnet Anne Magrethe.

Hvad regnestykkerne og tallene betyder er gådefulde. Er kirkebogssiden slet og ret blevet brugt som udregningspapir? Hvad er mon meningen med at nedskrive den banale udregning af 36 + 45 ? Og hvad er mon meningen med de øvrige tal, som hverken er addition eller subtraktion, men som giver mindelser om tidens måde at notere pengebeløb på (rigsdaler - mark - skilling) ?

Endnu mere gådefuldt synes resten af teksten dog at være: det latiske 'omnia conando', som tilsyneladende gentages i kortere og kortere form og de kryptiske ord  'de Talte af Manasse Nøgle faae'. Stilistisk set ser denne tekst ud til at høre sammen: det svungne 'C' i de to gange skrevne 'conando' og det ligeledes svungne 'N' i 'Nøgle' knytter sig grafisk tæt sammen. Skriveren har utvivlsomt forsøgt at få det skrevne til at se kunstfærdigt ud. Helt i overensstemmelse med 1700-tallets skriveideal.

'Omnia conando' er latin og kan måske være et fragment af det latinske ordsprog 'Omnia conando docilis sollertia vincit', der kan oversættes med 'Lærvillighed og dygtighed overvinder alt', eller som Holberg oversatte det:
'Ufortrøden flid og iver
over alting Mester bliver'.  

En kilde nævner, at dette ordsprogs ophav er den italienske filosof, senator og højtstående embedsmand Anicius Manlius Severinus Boethius, der i år 524 faldt i unåde og blev henrettet. Forud for henrettelsen forfatter han i fængslet skriftet 'de consolatio philosophiae' - 'Filosofiens trøst', et trøsteskrift skrevet i vekslen mellem prosa og poesi. Dette skrift fik stor betydning i middalalderens kristne kredse, og det er ikke usandsynligt, at 1700-tallets pietistiske præsteskab, der selv oppe i det fjerntliggende Thy var latinsk skolede, har kendt til Boethius og dermed til hans latinske ordsprog.

'Manasse' er navnet på kongen over en af Juda riges stammer, søn af Josef og sønnesøn af Jacob. I  Det gamle Testamente beskrives han som en af de mest fordærvede konger, der på grund af sin afgudsdyrkelse mister sit rige og sættes i fangenskab i det assyriske Babylon. Under fangenskabet fortryder han, ydmyger sig for Gud og beder om tilgivelse, hvilket han får (se 2. Krønikebog, kap. 33). I et af Det gamle Testamentes apokryfe skrifter finder vi 'Manasses bøn', som især pietismen havde et inderligt forhold til. Hans Adolf Brorsen skrev således i sit værk 'Troens rare Klenodie' en 22 vers lang salme om Manasses bøn. Det sidste vers lyder således:

vignet33 Ach lad dig dog formilde!
Og giv mig hierte-mod,
For al din godheds kilde,
Min frelsers saar og blod,
Saa skal man faae
Din naades magt at kiende,
Og indtil verdens ende
Forundre sig derpaa.
vignet33

Den præst, der har skrevet de kryptiske ord om Manasse, har helt sikkert kendt til såvel den drabelige bibelske beretning som til Brorsons salme. Præsten, som har lavet skriblerierne kan have  været Hans Christian Johansen Begtrup, som bliver sognepræst i Nors og Tved i 1733. Kirkebogen, som indeholder den gådefulde side, påbegyndes i 1736, og selv om det  jo ikke er nogen garanti for nedskrivningstidspunktet for den pågældende side, så er det vel sandsynligt, at siden er udformet, mens kirkebogen bliver skrevet, og det vil sige mellem 1736 og 1761; i den største del af pastor Begtrups præstetid i Tved (1733-1759).
Et særligt forhold for dette sidste - nedskrivningstidspunktet - er måske det forhold, at den aktuelle kirkebog har været ført på den måde, at såvel notater fra Nors sogn som notater fra Tved sogn er indført i den samme bog, men i hver sin ende af bogen. Begtrup har formentlig skrevet 'Nors' på forsiden af bogen, vendt den om og skrevet 'Tved' på bagsiden af bogen, og har således haft en retvendt kirkebog for hver af de to sogne - i det samme bind. I tved-delen har der så været et ubeskrevet blad som det første. Ubeskrevet indtil den dag i 1757 hvor han indførte det ufuldstændige dåbsnotat og indtil den dag, han indførte de gådefulde latinske ord og manasse-teksten.

vignet30

tilbage