vignet1
Om kirkebøgerne

tilbage
Nedskrivning af personlige data i forbindelse med de kirkelige handlinger begyndte at ske sporadisk allerede i 1500-tallet, men det var først i 1645-1646 at kirkebogsføring blev obligatorisk i alle landets kirker. Det skete ved et kongeligt missive til Sjællands biskop den 20. maj 1645 og senere ved en kongelig forordning af 17. maj 1646. Forordningen, der blev udstedt af Christian den Fjerde ses herunder.

forordning

Vi Christian den fjerde med guds Naade
Danmarks, Norges, Venders og Goters konge
vor Sønderlig gunst tilforn, efftersom offver
aldt med soffuen udj Kircherne stoer
desOrdere begaaes, da vilde vi Naadigst atj
  udj Huert Sogen udj eders Stiff Nogle skal til
forordne, som kand gaae Rundt Om i Kiercherne
 med lange Kieppe och slaae dennem Paa Hoffuedet
 Som Soffuer, och saaledes Holder folchet Orvogen
 til at Hører desto flittigere Predichen, Dislig
geste Ville Vi Naadigst, atj Presterne udj eders
 Stiff, alvorligen tilholder, atj Holder Rigtig
 Kircheboeg Ved dag och datum, Paa Huor mange
 udj deres Sogner fødes, Huo dertil fader staaer
 och Huor mange aarligen tilsammen Vies och døer,
 Ville vj och Naadigst, atj siden skal have goed
 Jndseende, med at saadant aff dennem effterkomis
 saafremt Nogen Prest Her udjnden forsømmelig
 findes, skal hand dermed haffue forbrut
 Hans Kald, dermed sher Vor Vilie, befalendes
 eder Gud shreffuet Paa Vort Slot Kiøbenhaffn
 dend 17.maj Anno 1646:                                  
Under Vort Signett,
Christian                                   

Der går, som man kan forvente, nogle år før forordningen bliver gennemført. I Thisted Amt finder vi de første kirkebøger i Skjoldborg-Kallerup allerede før forordningen, i 1641, og i 1650 er der kirkebøger i 27 sogne. Først fra 1675 er der overleveret en kirkebog i Nors og året efter i Tved, men det kan jo ikke udelukkes, at der har været kirkebøger før den tid; kirkebøger som er gået tabt. Ser man på amtet som helhed, skal man langt op i 1700-tallet, før der findes overleverede kirkebøger ialle sogne.

De kirkebøger, som præsenteres i dette projekt, er alle af den type, som betegnes som 'Enesteministerialbøger', og som sådan betegnes alle kirkebøger frem til 1812, hvor det ved rescript af 1. december bestemtes, at kirkebøger (også kaldet ministerialbøger) skulle føres i to eksemplarer: ét eksemplar, som blev kaldt 'Hovedministerialbogen' der skulle føres af sognepræsten, et andet , som blev kaldt  'Kontraministerialbogen', der skulle føres af degnen i sognet.  Ingen af de to bøger måtte befinde sig i det samme hus nogen nat, men der skulle jævnligt føres kontrol med, at de to bøger var identiske. Rescriptet blev indført for at imødegå de problemer, som mange præstegårdsbrande havde medført, nemlig at uerstattelige oplysninger gik tabt.

tilbage



vignet3 Transskriptionen af kirkebøgerne vignet3

.... er forsøgt lavet så nøjagtig som muligt. Den originale stavemåde er således bibeholdt, store og små bogstaver er forsøgt gengivet, således som de ses i kirkebøgerne og fremmedord som for eksempel de latinske betegnelser for årets højtider og søndage er noteret uændret.
Transskriptionen er desuden forsøgt placeret på samme plads på siden som på fotoet af originalen. Man vil altså kunne sammenligne original og transskription umiddelbart.

Kirkebøgernes alder, blækklatter og ind imellem slette skrift gør på visse steder en transskription umulig. Disse steder er forsynet med kantede klammer [...], der af og til indeholder et kvalificeret gæt på, hvad der står på det svært læselige sted, men de fejl, som transskriptionen uvægerligt alligevel vil indeholde, kan alene lastes undertegnede.
Oplysning om fejl og mangler i forbindelse med arbejdet med kirkebøgerne modtages meget gerne på:  oleogbirthe@webspeed.dk

Hvert kirkebogsnotat er forsynet med et nummer, hvilket gør det let at genfinde et én gang fundet notat. Numrene er fortløbende for alle kirkebøgerne begyndende med nr. 1 på den første kirkebogs første side og afsluttende med notat nr 6235 på den sidste kirkebogs sidste side.

Det er muligt på computeren at søge på såvel numre som på navne og ord, men kun på én kirkebog ad gangen. Brug evt. søgefunktionen Ctrl + F. Det anbefales at variere stavemåden på navne, da disse i mange tilfælde staves forskelligt på forskellige kirkebogssider.

Hvis man ønsker at kontrollere transskriptionen, anbefales det at gå ind på www.arkivalieronline, hvor billedkvaliteten af kirkebogssiderne er langt bedre end her. Her er en billedoptimering også mulig. For at finde den rette billedside på arkivalieronline: højreklik på den ønskede kirkebogsside i nærværende udgave - klik på valgmuligheden 'undersøg'. Der oplyses nu om sidefotoets navn, f.ex. 'img style .......... sidefotos/b8a.jpg', hvilket betyder at i kirkebog B (som ifølge oversigten over kirkebøgerne er Nors-Tved kirkebog 1736-1761) ses den pågældende side på www.arkivalieronlines opslag 8 for denne kirkebog. a står for første halvdel af billedsiden, b for anden halvdel.

tilbage





vignet6
Kirkebøgernes indhold vignet6

... er overordnet set den samme for alle de her viste kirkebøger, hvilket vil sige, at man finder notater for viede, døbte, døde og fra 1735 desuden for konfirmerede, alle notater, der er forbundet med krikelige handlinger. Derudover er der rundt om i kirkebøgerne andre notater af forskellig art. Herunder en oversigt over den måde, hvorpå dette projekts syv præster har skrevet deres kirkebogsnotater.

Viede Døbte Døde Andet
Anders Nielsen Lyngbye
1675-1701 
Indfører alene navnene på de to, som indgår ægteskab, evt. med en specifikation. Indfører dåbsdagen, angivet med den latinske betegnelse, barnefaderens navn, ikke moderens, og de fem faddere (susceptores). Lyngbye overholder hermed kravet fra kirkeritualet til punkt og prikke, - og heller ikke mere. Og så noterer han med omhu et NB ud for notater for et såkaldt uægte barn samt navnet på den person, der er udlagt som barnefader. Indfører begravelsesdagen (ikke dødsdagen) med enten den danske eller den latinske dato, den dødes navn eller familiemæssige tilhørsforhold samt den dødes alder, oftest efter et forudgående 'Ao ætatis' (års alder) Indfører ét sted et notat om en person, der må stå 'åbenbar skrifte'.
Viede Døbte Døde Andet
Johan Johansen Torsong
1701-1722
Indfører Fra 1711 begrebet 'trolovelse' og noterer såvel trolovelsesdatoen som vielsesdatoen, ofte i adskilte notater, og i særlige tilfælde med supplerende oplysninger!. Dåbsnotaterne føres de første år videre på ganske samme måde, som forgængeren, men fra midt i 1714 begynder han at indføre såvel faderens som moderens navn. Kirkeritualets krav om 'ey flere end fem' faddere slækker han  på. Adskillige dåbshandlinger gennemfører han med mere end fem faddere . Fortsætter forgængerens kortfattede notatpraksis. Et enkelt sted finder Thorsong grund til at tilføje et par oplysende bemærkninger Indfører intet sted notat om personer, der må stå 'åbenbar skrifte', men blandt fødslerne af de mange 'uægte' børn skriver han to gange om mistænkte fædre, der klarer frisag ved at aflægge ed på tinge. Se notat nr. 527 og notat nr. 1699
Viede Døbte Døde Andet
Conrad Nielsen Hildebrandt
1722-1733
Viderefører forgængerens  notatpraksis,  Forgængerens praksis fortsættes og i en periode omkring 1728  undlades desuden moderens navn i de fleste dåbsnotater. Fortsætter med en næsten ensartet, kortfattet notatpraksis. Enkelte steder udvides notatet med nogle få oplysende bemærkninger Indfører to gange et notat, hvor en person må udstå 'kirkens disciplin' og én gang et notat, hvor en person bliver 'publice absolveret'. Begge udtryk er identiske med begrebet 'åbenbar skrifte'. Se notat nr. 764,   793    og 790
Viede Døbte Døde Andet
Hans Chr. Begtrup
1733-1759
Viderefører tidligere notatpraksis, dog ikke konsekvent og sjældent med trolovelsesdatoen nævnt, men ind imellem med dramatiske episoder. Dåbsnotaterne ses nu ført efter forordningens bestemmelser, godt og vel endda, idet Begtrup ofte noterer faddernes bopæl, og som det er nævnt andetsteds, gør han sig bemærket ved ikke sjældent at føje detaljer til  notaterne. Detaljer der gør de ellers meget saglige oplysninger spændende og nærværende. Dødsnotaterne føres med afdødes navn. Ofte, men langtfra altid, med bosted, beskæftigelse og nøjagtig alder. Når den afdøde er en særlig person følger ofte en længere beretning med dødsnotatet. Fra 1735 konfirmationsnotater forskellige steder i kirkebogen; se oversigten i kirkebog B. Se også kommentarerne til disse notater.
Flere forskellige steder notater om indsættelse af præstens medhjælpere; se notat nr 2381.

I 1751, den 8. maj, en begivenhed, der vel egentlig ikke er relevant i en kirkebog, og i 1754 en efter Begtrups mening meget vellykket visitats
Viede Døbte Døde Andet
Bent Curtz
1759-1780
Notaterne udføres betydeligt mere omfattende end hos forgængeren. Nu noteres navne, og ofte også herkomst på såvel ægteparret som på brudgommens og brudens forlovere, og bryllupsnotat og trolovelsesnotat angives overskueligt på samme kirkebogsside ved siden af hinanden. Dåbsnotaterne ført til næsten fuldkommenhed: tydelig skrift, flot opsætning, mange persondetaljer, plads i margin til notat om barselskvindens introduktion i kirken. Eneste mangel er, at moderens navn konsekvent er udeladt. En interessant detalje i Curtz' dåbsnotater er det forhold, at den grafiske opsætning ændres hver gang et dåbsnotat gælder et uægte barn. Se her hvordan Curtz' dåbsnotat nr 6 og nr 8 i året 1780 fylder siden helt ud. Og hvorfor ændrer Curtz opsætning for de uægte børn? Det gør han fordi kvinder, som har født et uægte barn ifølge kirkeritualet ikke må introduceres i kirken. Altså lader han notatet brede sig til den margin, hvor introduktionen normalt står. Én gang i Curtz' dåbsnotater lader han sin personlige forundring overskygge den regelbundne notatpraksis, som ellers kendetegner ham: i efterskriften til notat nr 3633. Dødsnotaterne føres som tidligere med begravelsesdagen (ikke dødsdagen), oftest med en præcicering af, hvem personen er: '...Laurids Nielsens barn, ...Christen Klous Hustru i Hinding', o.l., og med en alderspåtegning.

Ved særlige personers dødsnotat undertiden en omfangsrig levnedsbeskrivelse, og i fire tilfælde sker der dødsfald af så speciel karakter, at Curtz foranlediges til at skrive om dødsfaldenes baggrund. Se dette i
notat nr. 3395
notat nr. 3483
notat nr. 4015
notat nr. 4114
Der indføres et selvstændigt afsnit  for publice absolverede i de to kirkebøger, som Curtz fører for henholdsvis Nors og Tved sogne.

Indlægger en løs seddel i Tved Kirkebog.

Udelader helt konfirmationsnotater.
Viede Døbte Døde Andet
Anders Eriksen Hvass
1780-1808
Begrebet trolovelse forsvinder stort set fra kirkebogen. Til gengæld forekommer nu for første gang notater, der fortæller om ophævelse af ægteskabsløfte og fra 1799 begynder Hvass at notere, på hvilken dato et kommende ægtepar anmelder deres ægteskab, mens et andet fortæller om copulationen. Fortsætter forgængerens praksis med at udelade barnemoderens navn i sine dåbsnotater, og nu ser det ud til, at hjemmedåb blive mere almindeligt end tidligere, og især i de sidste af Hvass' dåbsnotater ser man ham adskille hjemmedåb og kirkedåb, så der ofte forekommer et notat for hjemmedåben alene, med betegnelsen'døbt' eller 'dåb' og et andet notat for det samme barns  kirkedåb, hvor denne kirkelige handling beskrives med et '...daab confirmeret' - d:c: Dødsnotaterne er så kortfattede, at intet notat fylder mere end én linje i kirkebogen. For at kunne notere på en så begrænset plads må Hvass bruge forkortelser i en grad, som vanskeliggør en korrekt læsning. Se eksempelvis denne side Genoptager indførelse af konfirmationsnotater fra 1782 og til sin død i 1808
Viede Døbte Døde Andet
Knud Kristian Høyer
1809-1841
Notaterne fremtræder fortællende og omfangsrigt med begæring om tillysning og med forloveres forsikringer og underskrifter. De omfangsrige notater bliver kortere og kortere, men i et enkelt notat genoptager Høyer sin gamle praksis: i et notat fra 1. december 1820 beskriver han, hvordan Jeppe Sørensen kommer og kræver at komme til alters. Af et efterfølgende notat ses det, hvorfor kravet om altergang fremsættes: uden altergang kunne man ikke blive gift, og det er just hvad Jeppe Sørensen ønsker. Hjemmedåben bliver nu fast praksis, og samtidig bliver dåbsnotaterne mere fyldestgørende end nogensinde tidligere, idet man i hvert notat kan finde oplysning om barnets fødselsdag, som må være samme dag som hjemmedåben, barnets navn, begge forældres navne, kirkedåbens dato, moderens indledningsdato og de fem fadderes navne og også ofte herkomst. Et godt eksempel på de eksemplariske dåbsnotater kan ses her.
Fortsætter forgængerens kortfattede dødsnotater med et par undtagelser:
notat nr. 5357
notat nr. 5987 
notat nr. 5998
Fortsætter sin forgængers konfirmationsnotater fra 1810.

Indfører lister over vaccinerede fra 1812

tilbage